Messi runder utroligt hjørne i vanvidskamp: Lægger op til fem mål

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Messi runder utroligt hjørne i vanvidskamp: Lægger op til fem mål

Lionel Messi har i løbet af karrieren vundet mere end 30 trofæer.
Lionel Messi har i løbet af karrieren vundet mere end 30 trofæer.Megan Briggs/Getty Images via AFP
Med en scoring og fem oplæg i en storsejr over New York Red Bulls, rundede Lionel Messi natten til søndag et knivskarpt hjørne i løbet af karrieren. Den 36-årige argentinske legende har nemlig været involveret i over 1.200 scoringer i løbet af karrieren nu som enten målscorer eller oplægger.

Selvom alderskolonnen efterhånden siger 36 år, når man finder Lionel Messis navn på Inter Miamis holdliste, så kan den argentinske superstjerne stadig levere imponerende præstationer, når han tørner ud i den bedste amerikanske fodboldliga.

Natten til søndag leverede den ottedobbelte Ballon d’Or-vinder en sådan præstation, da argentinerens mandskab hjemme på Chase Stadium i Fort Lauderdale mødte New York Red Bulls. Newyorkerne blev nemlig sendt hjem med tenniscifre i bagagen, 6-2-sejr til Inter Miami, Lionel Messi involveret i samtlige seks scoringer som enten målscorer eller oplægger.

Hjemmeholdet kom ellers bagud, da cheftræner Tata Martino måtte se gæsterne komme foran på mål af Dante Vanzeir efter en halv times spil, men efter pausen tog Lionel Messi kampen i egen hånd, startende med et oplæg til netop indskiftede paraguayanske Matías Rojas.

Herefter kom Messi selv på tavlen, inden det blev til yderligere fire oplæg, de sidste tre af disse alle til argentinerens foretrukne angrebspartner, den uruguayanske angriberlegende Luis Suárez, der således kunne notere sig for et hattrick.

Og med de fem oplæg og den ene scoring rundede 36-årige Messi et uhørt skarpt hjørne i karrieren: Mere end 1.200 mål har den forhenværende Barcelona- og PSG-profil nu været involveret i igennem karrieren for klub- og landshold.

Målene og oplæggene, der fordeler sig på 833 mål og 372 oplæg, i alt 1.205 direkte målinvolveringer, er faldet i løbet af blot 1.058 kampe, langt størstedelen af disse i Barcelona, hvor Messi mellem 2004 og 2021 spillede næsten 800 kampe.

Med sejren fastholder Inter Miami førstepladsen i ligaens Eastern Conference med 24 point indsamlet i hidtil 12 ligakampe, hvor det for Messis vedkommende nu er blevet til 10 scoringer og 12 oplæg, ligesom også makker Luis Suárez er oppe på 10 ligascoringer.