Rune tager første skridt mod München-hat-trick med magtdemonstration

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune tager første skridt mod München-hat-trick med magtdemonstration

Rune tager første skridt mod München hat-trick med magtdemonstration
Rune tager første skridt mod München hat-trick med magtdemonstrationProfimedia
Holger Rune fik en fantastisk start på sit titelforsvar ved BMW Open, ATP-turneringen i München, da han uden de store problemer vandt 6-4, 6-2 over verdensranglistens nr. 93, colombianeren Daniel Elahi Galán. Rune har vundet turneringen de sidste to år.

Holger Rune befinder sig godt på grusbanerne i München, hvor BMW Open afvikles.

I 2022 og 2023 vandt han ATP 250-turneringen, og efter at have siddet over i første runde tog han torsdag første skridt mod et nyt trofæ.

Den danske tennisstjerne snuppede en overlegen sejr på 6-4, 6-2 over colombianske Daniel Elahi Galán og er dermed klar til tredje runde.

De to kombattanter nåede at spille to bolde, inden regnvejr afbrød kampen i mere end en halv time.

Danskeren tog det i stiv arm og indledte kampen med et brud allerede i første parti. Derefter spillede han sig til flere breakbolde i første sæt, som kunne være afgjort meget tidligere, end det var tilfældet.

Nogle småfejl fra danskeren betød dog, at Galan formåede at eliminere flere breakbolde og i stedet holde serv.

Holger Rune virkede dog rolig og ovenpå, og selv om han i et enkelt serveparti var lidt i problemer, var det blot et spørgsmål om tid, før sættet var i hus.

Andet sæt begyndte som det første.

Holger Rune diskede op med en stærk defensiv i første parti, og da colombianeren var kørt mør, bankede danskeren bolden op langs linjen.

Allerede da virkede det til, at Galan så småt begyndte at give op. I hvert fald vandt Holger Rune de første fire partier, og så var kampen reelt afgjort.

I næste runde skal Holger Rune møde enten Marc-Andrea Hüsler fra Schweiz eller Yannick Hanfmann fra Tyskland.

Hollandske Botic van de Zandschulp, som Holger Rune har slået i finalerne i de seneste to år, er også med i årets turnering. De to kan rende ind i hinanden i semifinalen, hvis de når så langt.

Tyske Alexander Zverev er topseedet, mens stærke navne som Taylor Fritz og Felix Auger-Aliassime også deltager.