Grand Prix'et på Imola i 1994 er nok det sørgeligste kapitel i Formel 1's historie. Under den frie træning om fredagen brækkede Rubens Barrichello nakken efter et alvorligt styrt. Den østrigske kører Roland Ratzenberger havde derefter en alvorlig ulykke i "Villeneuve-hjørnet" og bukkede under for sine kvæstelser om lørdagen.

Den 34-årige brasilianer førte løbet på Imola den 1. maj 1994, da han kørte af banen i Tamburello-kurven og smadrede ind i en betonvæg. Det var weekendens andet dødsfald.

Siden da er kun én kører, franskmanden Jules Bianchi i Japan i 2015, død i et Formel 1-uheld.

I filmen "1: Life on the Limit" fra 2013 bemærkede den britiske journalist Maurice Hamilton, at Ayrton Sennas død "blev sendt ind i stuerne hos millioner af mennesker, som ikke vidste meget om motorsport, men som vidste, hvem han var, og som gerne ville vide, hvem den skyldige var".

Undersøgelser af Sennas død gav ratstammen på hans Williams skylden for sammenstødet. I kollisionen blev det højre fordæk revet af og fløj ind i hovedet på ham. En ophængningsarm gennemborede også hans hjelm.

Den dengang 34-årige fik alvorlige hovedskader, og blodkarrene i hans hjerne blev skåret over. Han blev fløjet med redningshelikopter til et hospital i Bologna. Et par timer senere blev han officielt erklæret hjernedød. Tv-seerne var der live, og skuespillet blev overskygget af den blodige, nådesløse virkelighed.

Dagen før, i kvalifikationen, var den østrigske kører Roland Ratzenberger død i et uheld. Senna rekvirerede engang en banebil for at skynde sig til stedet.

Formel 1-lægen Sid Watkins skrev senere i sin bog "Life at the Limit", at han sagde til den fortvivlede Senna: "Ayrton, hvorfor trækker du dig ikke tilbage fra løbet i morgen."

"Hvorfor opgiver du det ikke helt? Hvad skal du ellers gøre? Du har været verdensmester tre gange, du er tydeligvis den hurtigste kører. Drop det, og lad os tage på fisketur."

Watkins skrev, at Senna svarede: "Sid, der er visse ting, som vi ikke har kontrol over. Jeg kan ikke give op, jeg er nødt til at fortsætte."

Senna havde allerede måttet skynde sig hen til en anden ulykkeramt kører dagen før, da hans unge landsmand Rubens Barrichello kørte galt. Watkins forhindrede, at køreren blev kvalt i sin egen tunge.

"Tre store styrt," sagde Frederic Vasseur, som nu er teamchef for Ferrari. "Jeg tror, det chokerede F1."

"Jeg ved ikke, om det var en udløsende faktor, men jeg tror, det er sandt, at det ofte er, når der sker en ulykke, at vi ændrer os. Efter Jules lavede vi f.eks. glorien," sagde han og hentydede til den bøjle over cockpittet, som nu beskytter kørernes hoveder.

Mens Formel 1 allerede var begyndt at være mere opmærksom på sikkerheden takket være initiativer fra kørere som den tredobbelte verdensmester Jackie Stewart, gav Sennas død anledning til en fornyet indsats for at forbedre biler, udstyr og baner.

I de følgende dage reformerede en række af kørerne, herunder Michael Schumacher, Niki Lauda og Berger, Grand Prix Drivers' Association og opfordrede til en hastighedsnedsættelse, som blev indført til det spanske Grand Prix i slutningen af ​​maj samme år.

Cockpittet blev forlænget og affjedringen var blevet forstærket inden det det Canadiske Grand Prix i juni. Den næste sæson, 1995, bragte højere normer for crashtests og i 1996 blev beskyttelsen omkring førerens hoved forstærket.

Deruodover blev hjulene i 1998 fastgjort til bilen med tøjrer for at forhindre dem i at flyve af sted. Et hoved- og nakkestøttesystem (HANS), som fastgjorde hjelmen til skuldrene og er designet til at beskytte rygsøjlen, blev introduceret i 2003. Det blev fulgt op af en bøjle over cockpittet for at beskytte førerens hoved.

Sennas styrt ændrede også holdningen til layout på banerne. Formel 1 fortsatte med at køre på Imola indtil 2006, men Tamburello blev ombygget i 1995 til at være en chikane. Mere end en tredjedel af banerne på dette års Formel 1-kalender er "Tilkedromes", baner designet eller renoveret siden 1995 af den tyske ingeniør Hermann Tilke.

De er bredere, har mere plads omkring kurverne og har flytttet tilskuerne længere væk.

"Det var ikke let

Sennas bitre rival og holdkammerat Alain Prost er stadig uløseligt forbundet med brasilianeren. Prost bebrejdede ofte brasilianeren for hvad han opfattede som hensynsløse kørsel. 

Senna mente, at Prost misforstod ham: "Hvis der viser sig en åbning, må du altid satse på at udnytte den åbning. Ellers er du ikke Formel 1-kører. Vi prøver alle at vinde, og det ligger ikke i mit DNA, at blive nr. 2 eller 3", sagde han i et berømt interview med Jackie Stewart.

Prost trak sig tilbage som kører i slutningen af den foregående sæson med en sidste verdensmesterskabstitel og blev tv-vært.

Han sagde, at han lærte Senna at kende i den periode.

"Jeg husker de sidste seks måneder," sagde Prost til Motorsport.com i 2018. "Det var der, jeg kendte Ayrton meget bedre end nogensinde før.

"Jeg forstod, hvem han var, og hvorfor han opførte sig sådan nogle gange."

Da Senna kørte galt, var Michael Schumacher, der var i gang med sin tredje sæson, kun få meter bagved.

Da tyskeren i 2000 blev spurgt om sine følelser efter at have tangeret Sennas daværende rekord på 41 Grand Prix-sejre, brød han sammen i gråd.

Lewis Hamilton har også følelsesladede minder om den skæbnesvangre dag.

Han har fortalt, at han som niårig hjalp sin far Anthony med at reparere hans gokart ved et britisk juniorløb.

"Nogen fortalte ham, at Ayrton var død," husker Hamilton fra Imola i 2020.

"Og jeg kan huske, at jeg var nødt til at gå væk fra min far, fordi han aldrig ville tillade, at jeg så, at han græd, så jeg var nødt til at gå et andet sted hen. Det var ikke nemt.

"Jeg kan huske, at jeg forsøgte at kanalisere den tristhed ind i min kørsel, og jeg tror, at jeg vandt den weekend, men de følgende uger var meget hårde."

Efter Sennas død var der tre dages landesorg i Brasilien. Selv i dag er mindet om den brasilianske racerkører stadig meget friskt og mange racerkørere nævner ham som et personligt forbillede.

I 2010 udgav instruktøreren Asif Kapadia en dokumentar om Sennas liv i motorsporten. Filmen giver et flot indblik i brasilianerens unikke præstationer, hans sprituelle indgang til sporten og den mytiske status, han siden har opnået.